IFR beskriver i sit stillingspapir regionale fokusområder i udviklingen af humanoide robotter. (Foto: IFR)
IFR beskriver i sit stillingspapir regionale fokusområder i udviklingen af humanoide robotter. (Foto: IFR)
2025-08-19

Humanoide robotter betegnes som den næste store innovation inden for robotik. Kina planlægger masseproduktion, virksomheder i USA og Europa investerer kraftigt. Det nye positioneringspapir fra International Federation of Robotics (IFR) belyser ifølge pressemeddelelsen den 14. august muligheder, tendenser og grænser.

»Futuristisk udseende humanoide robotter, der arbejder i vores hjem, i virksomheder og i offentligheden, fascinerer menneskerne«, siger Takayuki Ito, formand for IFR. Da verden er tilpasset den menneskelige krop, ligger ideen om en universel hjælper tæt på. Om og hvornår en bred anvendelse dog vil blive opnået, er uklart. Humanoide robotter skal supplere eksisterende robottyper og ikke erstatte dem. I hvilke områder humanoide robotter allerede anvendes, og hvilke opgaver de egner sig til, forklarer LOGISTIK HEUTE i titelhistorien udgave 7– 8/ 2025.

Einsatz weltweit unterschiedlich

In den Vereinigten Staaten arbeiten Tech-Unternehmen wie Nvidia, Amazon og Tesla intensivt med KI- og robotteknologier. Ud over finansiering fra militæret bliver denne udvikling også understøttet af adskillige private investeringer. Det fører til en betydelig start-up-scene, der er specialiseret i humanoide robotter. Især stor er interessen for humanoider i brancher som logistik og produktion. Humanoide robotter betragtes ikke primært som sociale følgesvende, men som redskaber, der hjælper med at øge produktiviteten og effektiviteten. Fokus ligger derfor i højere grad på praktiske anvendelser og mindre på integrationen af robotter i det daglige sociale liv.

In China tager humanoiderne en central rolle i den nationale robotik-strategi. Regeringen ønsker at demonstrere kompetence og global konkurrenceevne på dette teknologiske område. Fokus for anvendelsen ligger i tjenestesektoren, eksempelvis til kundeservice.

Automatiseringen af produktionslinjer i fremstillingssektoren og anvendelsen af humanoider for at blive mindre afhængige af menneskelig arbejdskraft, synes kun at have høj betydning på et andet niveau. Kerneelementet i den kinesiske strategi er opbygningen af en skalerbar forsyningskæde til nøglekomponenter.

Japan er et pioner i udviklingen af humanoide robotter. Som tidligt eksempel blev Hondas Asimo allerede præsenteret i oktober 2000. Robotter i Japan ses mere som følgesvende end som blot værktøjer. Humanoide robotter som Pepper og Palro er derfor primært designet som sociale robotter og anvendes i uddannelsesinstitutioner, butikker og plejehjem. Denne tilgang afspejler efterspørgslen fra et aldrende samfund, som Japan står overfor. Et vigtigt fokus i projekterne ligger på robotter, der kan leve i harmoni med mennesker og være accepteret som en del af

samfundet. Ledende virksomheder som Kawasaki udvikler humanoide robotter som en forskningsplatform.

In Europa lægges særligt stor vægt på de etiske implikationer af robotik og KI. I fokus står kollaborative robotter, der arbejder sammen med mennesker i et industrielt miljø. Kernepunkterne er forbedring af sikkerhed og effektivitet og efterligning af menneskelige færdigheder. At kompensere for menneskelig arbejdskraft står derimod ikke i fokus. Fokus ligger derimod på et menneskecentreret design og de sociale og samfundsmæssige konsekvenser af robotter. Europæiske virksomheder står generelt mere tilbageholdende over for brugen af humanoide, når det gælder kort- til mellemlangs automatiseringsopgaver i produktions- og tjenesteydelsessektoren.

Ausblick

Takket være deres tilpasningsevne kunne humanoide robotter overtage komplekse opgaver, hvor nutidige robotter når grænser. En massiv udbredelse i hverdagen forventes dog ikke på kort sigt.