„Kontinuitet og planlægningssikkerhed, som vi har haft i årevis, findes simpelthen ikke længere. Selv hvis der nu bliver en aftale, kan vi ikke regne med, at det varer evigt sådan. I overmorgen kan der allerede komme noget nyt.“ Da Jörg Mosolf, formand for Mosolf Group, i DFV-interviewet beskriver usikkerhederne i verdenshandelen, har han særligt Trump’s uforudsigelighed for øje. Han forventer, at der „i sidste ende vil ske produktionsflytninger“. Hvor voluminerne vil flytte sig, er åbent – om det er fra USA mod Europa eller fra Mexico til andre markeder. For branchen betyder det: Ruter og mængdeflow forbliver uforudsigelige
Global usikkerhed tvinger til internationalisering
Som Mosolf forklarer i interviewet med Deutsche Verkehrsforum, sætter han for at være forberedt på international tilstedeværelse.
„Vi er i øjeblikket i gang med at købe en amerikansk virksomhed. Dermed kan vi stå vores kunder meget bedre til rådighed med rådgivning og handlekraft og også operativt hjælpe.“
Der kommer desuden udvidelser i Shanghai samt nye aktiviteter
i Mellemøsten – skridt, der viser, hvor tæt logistikskæderne er knyttet til de politiske beslutninger, og hvordan virksomheder reagerer for at være i stand til at handle.
Kombineret Transport: jernbane og skib uden pålidelighed
Mosolfs bekymringer retter sig dog ikke kun udad. Også fra den indenlandskpolitiske politik i Tyskland ville han en hel del gerne have mere. Især tydeligt viser han det ved den kombinerede transport. Hans vurdering af jernbanen er klar:
„Vi får omkring 30 procent af varerne leveret med tog. Men jernbanen er ikke pålidelig, og den er ikke konkurrencedygtig.“ Konsekvensen: „Vi havde engang 250 egne godsvogne til biltransport. Dem har vi solgt.“
Også indenlandsk skibsfart tilbyder kun få begrænsede muligheder.
„Der findes kun én eneste rute for biltransport, der giver mening, og det er Rhinen med Ford-fabrikkerne i Köln og Daimler i Düsseldorf.“
For branchen er det et vigtigt signal: Politisk tilskyndede flytninger til jernbane og vandveje støder i øjeblikket på realiteten i billogistikken.
Infrastruktur som
en afgørende lokationsfaktor
På spørgsmålet om de største hindringer for hans forretningsmodel svarede Mosolf uden omsvøb:
„For os er det den gennem årene negligerede infrastruktur.“
Selv hvis regeringen beslutter nye investeringer, varer det mindst ti år, før nye veje eller broer er bygget.
Med hensyn til den sikkerhedspolitiske situation understregede han:
„Vi har i dag et andet scenarium, fordi vi også skal være militært forberedte. Nu kommer ingen længere udenom emnet infrastruktur omkring. Hvordan kunne vi forsvare os, hvis ikke logistikken fungerer?“
For branchen betyder det: Infrastruktur er ikke blot en omkostningsfaktor, men et strategisk grundlag.
Transformation: Elektrificering med eget initiativ
Omstillingen til alternative drivmidler driver virksomheden allerede frem.
„Vi har nu tolv elektriske lastbiler i brug, planlagt er femten. Vi bygger også vores egen ladinfrastruktur snart op ved otte placeringer.“
Teoretisk kunne virksomheden da levere 50 til 60 procent af vores varer elektrisk inden for en afstand på op til 450 kilometer.
Der den føderale regering spiller næppe
nogen rolle: „Indtil den føderale regering har opbygget et offentligt ladenet, er vi allerede færdige.“ I stedet kritiserer han føderale forskelle:
„Hvad der i Baden-Württemberg bliver godkendt, går endnu ikke i Sachsen. Det, vi har brug for, er gennemsigtighed og klarhed.“
For branchen er det klart: Den, der satser på elektrificering, må i vid udstrækning selv opbygge ladeinfrastruktur – og regne med bureaukratiske hindringer.
Fremtidsteknologier bedømt nøgternt
Også om brint og autonom kørsel tog Mosolf stilling. Brint-lastbiler ser han som højst sandsynligt på lang sigt:
„Måske i ti eller tyve år. Lige nu har jeg ikke nogen interesse i at opbygge en anden eller endda tredje teknologi.“
Når det gælder autonom kørsel, gælder det samme. I lukkede fabriksomkørsler er det tænkeligt, men „uden for sådanne lukkede systemer handler det altid om spørgsmålet om ansvar.“ Og så længe ansvarsforholdene ikke er afklaret: „Nej.“
Dermed giver han en klar retningslinje: Investeringer bør på kort sigt koncentrere sig om elektrisk mobilitet, ikke
