„Kontinuitet og planlægningssikkerhed, som vi har haft i årevis, findes ganske enkelt ikke længere. Selv hvis der nu kommer en aftale, kan vi ikke regne med, at det varer evigt sådan. Overmorgen kan der allerede komme noget nyt.” Da Jörg Mosolf, bestyrelsesformand i Mosolf Group, beskriver usikkerhederne i verdenshandelen i et DFV-interview, har han særligt Trumps uforudsigelighed for øje. Han forventer, at der i sidste ende vil være produktionsflytninger. Hvor volumerne vil forskyde sig, er åbent – om fra USA mod Europa eller fra Mexico til andre markeder. For branchen betyder det: ruter og mængdeflow forbliver uforudsigelige
Global usikkerhed tvinger til internationalisering
Som Mosolf forklarer i interviewet med Deutsches Verkehrsforum, sætter han sig for at være forberedt gennem en international tilstedeværelse.
„Wir sind gerade dabei eine amerikanische Firma zu kaufen. Damit können wir unseren Kunden viel besser mit Rat und Tat zur Seite stehen und auch operativ helfen.“
Derudover kommer en udvidelse i Shanghai samt nye aktiviteter i
Mellemøsten – skridt, der viser, hvor tæt logistik-kæderne er knyttet til de politiske beslutninger, og hvordan virksomheder reagerer for at forblive handlingsparate.
Kombineret transport: jernbane og skib uden pålidelighed
Mosolfs bekymringer retter sig dog ikke kun udad. Også indenrigspolitikken i Tyskland ville han gerne have mere af – og andet. Især tydeligt viser han det ved den kombinerede transport. Hans dom over jernbanen er klar:
„Wir bekommen etwa 30 Prozent der Ware per Bahn angeliefert. Aber die Schiene ist nicht zuverlässig und sie ist nicht wettbewerbsfähig.“ Die Konsequenz: „Wir hatten einmal 250 eigene Waggons für den Autotransport. Die haben wir verkauft.“
Også indlandsskibsfarten tilbyder kun få begrænsede muligheder.
Es gebe nur eine einzige Strecke für den Automobiltransport, die Sinn mache, „und das ist der Rhein mit den Ford-Werken in Köln und Daimler in Düsseldorf.“
For branchen er det et vigtigt signal: Politiske ønskede flytninger til jernbane og vandveje fejler i øjeblikket i realiteten af automobil-logistikken.
Infrastruktur som afgørende
lokationsfaktor
På spørgsmålet om de største hindringer for hans forretningsmodel svarede Mosolf uden omsvøb:
„Für uns ist das die jahrelang vernachlässigte Infrastruktur.“
Selv hvis den føderale regering vedtager nye investeringer, varer det “mindst ti år”, før nye veje eller broer er bygget.
Med blik på den sikkerhedspolitiske situation betonede han:
„Wir haben heute ein anderes Szenario, weil wir auch militärisch vorbereitet sein müssen. Jetzt kommt niemand mehr um das Thema Infrastruktur drumherum. Wie könnten wir uns verteidigen, wenn nicht mal die Logistik funktioniert?“
For branchen betyder det: Infrastruktur er ikke kun en omkostningsfaktor, men et strategisk grundlag.
Transformation: Elektrificering med eget initiativ
Overgangen til alternative drivmidler driver virksomheden allerede frem.
„Für uns sind jetzt zwölf Elektro-Lkw im Einsatz, geplant sind fünfzehn. Wir bauen auch unsere eigene Ladeinfrastruktur an demnächst acht Standorten dafür auf.“
Teoretisk set kunne virksomheden derefter levere 50 til 60 procent af vores varer inden for en radius på op til 450 kilometer elektrisk.
Den føderale
regering spiller ifølge Mosolfs vurdering kun en lille rolle: „Bis der Bund ein öffentliches Ladenetz aufgebaut hat, sind wir längst fertig.“ I stedet kritiserer han føderale forskelle:
„Was in Baden-Württemberg genehmigt wird, geht noch lange nicht in Sachsen. Was wir brauchen, ist Transparenz und Klarheit.“
For branchen er det klart: Den, der satsar på elektrificering, må i høj grad selv opbygge ladeinfrastruktur – og må regne med bureaukratiske barrierer.
Fremtidsteknologier vurderet nøgternt
Også om brint og autonome køretøjer tog Mosolf stilling. Brint-lastbiler ser han kun i det lange løb:
„Måske om ti eller tyve år. Lige nu synes jeg ikke, det er fornuftigt at opbygge en anden eller endda tredje teknologi.“
Ved autonom kørsel gælder det samme. I lukkede fabrikstrafik er det tænkeligt, men uden for sådanne lukkede systemer drejer det sig altid om ansvarsfordeling. Og så længe ansvarsforholdene ikke er afklarede: Nej.”
Derfor giver han en klar retning: Investeringer bør på kort sigt fokusere på elektromobilitet, ikke
